hvordan går det med din stresstilstand?
nu er det 18 (atten) dage siden du sidst satte dine ben i en kontorstol.
18 dage, hvor dit vækkeur har ringet to gange. 18 dage, hvor du har gået i dine egne cirkler i stedet for at være der, hvor du skulle være og trukket din del af læsset.
det går, sådan set.
når man lige undtager nætterne.
nætterne er slemme.
tankerne tæsker mig uopladeligt. og når de holder op, når der bliver stille, er jeg bange for at dø.
og morgenerne er svære.
ja.. morgenerne frygtelige.
dagslyset er en lettelse der efterfølges af et slag med vognstangen og ihukommelsen at der er en lang, lang dag, der skal overvindes og overståes.
og hvis jeg har en aftale i løbet af dagen, går jeg i dørken.
ganske stille. indeni. af skræk.
over det hele.
panikken river og flår i både hoved og krop. jeg kan ikke få luft, jeg kan ikke se og lydene er så høje.
og jeg er så træt.
og jeg har så ondt i frontallapperne døgnet rundt.
og hele hjernen er adskillige grader varmere end resten af kroppen.
og jeg er så forpustet selvoptaget.
men bortset fra det, så går det meget godt.
tak fordi du spurgte:)
OG KAN VI SÅ FOR HELVEDE LIGE FÅ NOGET HÅR PÅ BRYSTKASSEN I DET HER FIRMA??!
fandens til flæberi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.